Pages Menu
Categories Menu

Hvad er Kranio Sakral Terapi

Kranio-hest-dk behandling

Kraniet, rygsøjlen, korsbenet, halebenet og centralnervesystemet udgør et fysiologisk system. Centralnervesystemet udgør kroppens computer. Det omfatter hjernen, rygmarven, rygmarvsnerverne og hjernevæsken, der pumpes rundt i  membranerne uden om hjernen. Denne pumpebevægelse kaldes Kranio Sakral Terapi rytmen.

Kranio-Sakral Terapi er terapeutisk behandling af centralnervesystemet. Behandlingen består af teknikker til en naturlig udbedring af spændinger og skævheder, der belaster centralnervesystemet. Behandlingen foretages med det formål, at løsne membraner, bindevæv og muskler så hjernen og rygmarven kan bevæge sig frit. Når dette er foretaget kan systemet klare resten selv. Dette skyldtes, at kroppen er pro­gram­meret til at kunne selv, når den blot får lov.

Hvordan foregår en behandling

Alle Kranio Sakral Terapi teknikkerne har det blide tryk til fælles. Dette er ensbetydende med, at terapien altid udføres med meget let hånd. Trykket der anvendes i forbindelse med terapien udgør ca. 5 gram, hvilket svarer til vægten af et A4 papir.

Behandlingen opleves som behageligt for hesten. Dette kommer til udtryk ved, at hesten under behandlingen oplever en dyb form for afslapning, men samtidig er vågen og parat.

Grunden til, at Kranio Sakral Terapi har en god indvirkning på heste skal finde i, at de er i meget bedre kontakt med deres krop, end mennesket normalt er.

Det forekommer ofte, at heste har skævheder i bevægelsesapparatet. Dette giver sig ofte til udtryk ved, at hesten kan have svært ved at bruge sig, gå samlet eller springe an i rigtig galop. Årsagerne er oftest, at der er kommet en nerve i klemme langs det centrale nervesystem eller der foreligger skævheder i skelettet.

Såfremt det ikke rettes op i tide, vil hesten bruge sin krop forkert, hvorved hesten vil slide sig skæv og derved opleve smerter.

Behandlingsformen benyttes i mange sammenhæng, hvilke omfatter: skader, fysiske, overbelastninger, sadeltrykninger, muskelspændinger, ømme nakke- og skuldermuskler, rygsmerter og ikke mindst ved chok og adfærdsproblemer.