Artikel
Hovedpine hos heste
En overset lidelse
Skrevet af Heidi Kjærgaard – 17. september 2024
Heste, ligesom mennesker, kan opleve hovedpine, men de kan ikke kommunikere deres ubehag verbalt. I stedet viser de det gennem små tegn og adfærdsændringer, der ofte kan være svære at opdage for det uerfarne øje.
For hesteejere er det derfor essentielt at være opmærksom på disse tegn for at sikre, at deres hest ikke lider af hovedpine.
Hovedpine hos heste kan manifestere sig på mange måder, fra ændringer i adfærd som hovedsky, trist, frygtsom og indelukket. Eller det sætter sig som fysiske symptomer som eks. muskelspænding, muskelfattig, stivhed i kroppen.
Som kranio-sakral terapeut med mange års erfaring i behandling af heste har jeg set mange tilfælde, hvor hovedpine er blevet overset. Denne overset lidelse kan føre til vedvarende ubehag og påvirke hestens generelle trivsel og præstation. Mit mål med denne artikel er at skabe større opmærksomhed om de skjulte tegn på hovedpine hos heste og fremhæve, hvordan kranio-sakral terapi (KST) kan være en effektiv behandlingsmetode.
I denne artikel vil jeg dykke ned i årsagerne til, hvorfor heste får hovedpine, og hvordan du som ejer kan genkende de subtile tegn på denne lidelse. Jeg vil også dele min erfaring med, hvordan KST har hjulpet mange heste til at finde lindring og genoprette deres velvære. Min hensigt er at give dig værktøjerne til at forstå og handle på disse ofte oversete problemer, så du kan sikre, at din hest lever et sundt og behageligt liv uden hovedpine.
Min personlig rejse mod at forstå og lindre hovedpine hos heste
Da jeg i 2006 tog uddannelsen som kranio-sakral terapeut, var fokusområder som headshaking og problemer relateret til tungeben, kæbe og nakke hos heste stadig forholdsvis uudforskede. Det frustrerede mig, at der ikke var skrevet særlig meget om heste med hovepinde og nervesmerte, der specifikt beskrev, hvordan man kunne afhjælpe heste med disse problemstillinger, og det efterlod mange heste med uopdagede smerter og spændinger. Sammen med min mentor, Britta Andersen, grundlæggeren af Alfa Living, gik jeg ind i et dedikeret og passioneret arbejde for at udvikle teknikker, der kunne hjælpe heste, der led i stilhed.
Jeg husker tydeligt, hvordan vores første opdagelser af, hvordan kranienerverne, kranieknogler og musklerne i hovedet på hesten påvirker hele kroppen, som hos mennesker. Begyndte vi at sammenligne menneskers oplevelser af smerte med hestens adfærd, åbnede det op for en helt ny forståelse af, hvorfor så mange heste reagerer med uønsket adfærd, smerte og frustration. Det var en øjenåbnende rejse, hvor vi udviklede specifikke teknikker til at hjælpe heste af med smerter i hoved og det var tydeligt at se hvordan det hjalp disse vidunderlige heste med at genfinde ro og balance.
Jeg har altid været dybt engageret i at hjælpe heste med at få det bedre. Det betyder så meget for mig at se en hest, der har lidt med hovedpine eller spændinger, langsomt få sin livsglæde og ydeevne tilbage efter behandling. Gennem årene har jeg specialiseret mig i netop disse problematikker, og det har været en stor glæde at se, hvordan utallige heste har fået forbedret deres livskvalitet – noget, der rører mig hver gang.
For at række endnu længere ud og hjælpe flere heste har jeg skrevet en e-bog, der guider dig til at afspænde din hests kranie, nakke og kæbe, så du selv kan bidrage til din hests velbefindende. Jeg har også udviklet kurser, som jeg afholder flere gange om året, samt behandlinger med et særligt fokus på hovedpine hos heste.
Når heste sidder fast i grimen
Her er en historie fra den virkelige hesteverden.
Mit første møde med den 4-årige Zar fandt sted i juli måned 2023. Zar var en sky og tilbageholdende hest, der undgik berøring, især omkring ørerne. Hans ejer, Anette, delte med mig, at når de forsøgte at komme ind i boksen, trak han sig tilbage og ville ikke røres i hoved, som om han oplevede stød ved selv den mindste berøring af hans hoved.
Mit første besøg blev derfor dedikeret til at opbygge tillid. Zar var oprigtigt usikker, nervøs og bange for at jeg skulle forårsage ham mere smerte. Det krævede masser af tålmodighed og konstant bekræftelse af, at jeg kun ønskede det bedste for ham. Det blev hurtigt klart, at Zar havde en nerve i klemme bag hans højre øre og en betydelig belastning i nakken pga. trækket fra grimen hvilket resulterede i ubehag og hovedpine. Hans øverste halshvirvler var også blevet drejet, hvilket gjorde nakken stiv og øm. Hans vergusnerve (som sidder hvor nakkestykket på grimen ligger) var klemt, hvilken forklarede stivheden og smerten i nakken. Dertil var hans triginiusnerve hypersensitiv, hvilket forklarede de elektriske stød, han følte ved berøring, samt de kraftige hovedpiner, han havde lidt af.
Efter flere behandlinger er Zar nu fuldstændig afslappet og komfortabel ved berøring. Det er en vidunderlig følelse at se, hvordan han søger kontakt og nyder at blive nusset, præcis som han gjorde før hans ubehag. Anette glæder sig over at have fået sin glade hest tilbage, og hun kan igen nusse sin elskede hest i hoved og ride ham uden problemer.
Denne oplevelse er blot et af mange eksempler fra min hverdag som kranio-sakral terapeut for heste. Hestens kranium er en unik kombination af robusthed og følsomhed. Inden i kraniet ligger et komplekst netværk af nerver, der styrer funktioner som syn, lugtesans og koordination. Når en hest sidder fast i sin grime, kan det føre til ubehag og hovedpine af flere grunde:
- Tryk på nerverne: Når nerverne i kraniet bliver klemt eller irriteret, kan det føre til hovedpine, ligesom hos mennesker.
- Nakkesmerter: Når hesten trækker og vrider sig for at befri sig fra grimen, kan det medføre forstrækninger og spændinger, som resulterer i smerter i kraniet og nakken.
- Muskelspændinger: Musklerne kan blive stive og hårde, hvilket reducerer bevægeligheden i nakke og hals.
Skader i kraniet, nakken eller halsen kan også komme til udtryk andre steder i hestens krop. Dette kan vise sig som rysten på hovedet, dårlig balance, muskelfattig, stivhed, øresky eller ændret adfærd. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på disse tegn og søge nødvendig hjælp for at sikre din hests sundhed og trivsel.
At se Zar trives og være i harmoni igen er en hjertevarmende oplevelse.
Tegn på hovedpine hos heste
Hovedpine hos heste kan manifestere sig på mange måder, og det kræver et skarpt øje at opdage symptomerne. Et af de mest tydelige tegn er et bekymret eller trekantet øjeudtryk. Hesten kan også blive mere følsom overfor høje lyde, virke indelukket eller miste lysten til at blive redet. Du kan opleve uønsket adfærd under ridning, som fx at hesten slår med hovedet, nægter at stille sig korrekt eller undgår hovedtøjet. I nogle tilfælde kan hesten blive mere aggressiv over for sine foldkammerater eller trække sig fra flokken.
Jeg har behandlet og set mange heste, der udviste usædvanlig adfærd, såsom at stejle eller slå med hovedet, når rytteren tog i tøjlen. Dette kan ofte skyldes spændinger eller ubalancer i kraniet, tungebenet eller kæben. Skader fra tidligere traumer som slag mod nakken kan også have langsigtede konsekvenser for nerverne og musklerne i området, hvilket kan forårsage smerte og ubehag. Der kan også være mindre åbenlyse tegn som at åbne munden, nægte at stille sig korrekt til den ene side, eller forsøge at undgå at få hovedtøjet på – især hvis der er problemer som låsninger i tungebenet eller kæben.
Her kan i læse lidt om hvad tungeben og kæbeproblemer kan gør ved ens hest
Kæbesmerter og et skævt tungeben, gav min hest en slem hovedpine
Her er en historie fra den virkelige hesteverden. (dette afsnit er er skrevet af Patrizia, Anquilla’s ejer)
Hesten i denne fortælling har lidt af voldsomme kæbesmerter og et skævt tungeben, som har givet hende en slem hovedpine.
Anquilla har døjet rigtig meget med voldsom headshaking efter tandlægebesøg, hvor hun med mundopspærre har stået længe med helt åben mund. Hun rystede på hovedet når man skulle ride, longere, gå med hende, også når hun bare stod på folden. Hun har heller ikke kunne stå på fold med andre heste da hun reagerede aggressivt.
Anquilla har dertil været meget urolig, som om der foregik alt for meget oppe i hendes hoved, og er blevet forskrækket over de mindste ting. Vi har haft flere forskellige behandler ude hos Anquilla, hvor de slet ikke har kunne komme til at behandle hende, da hun blev voldsomt urolig og prøvede at flygte fra behandlerne.
Vi var ved at være meget opgivende på hvad vi skulle gøre. Vi følte at vi havde været hele vejen rundt og prøvet alt. Så prøvede vi Heidi fra kranio-hest.dk og har aldrig set noget lignede. Anquilla tog fuldt ud imod behandlingen, stod meget pænt, blev helt søvnig og opsøgte selv Heidi, også efter hun havde stået og behandlet hende. Vi har haft Heidi ude 3 gange nu, og Anquilla ryster slet ikke med hoved på fold, eller når man går med hende mere. Hendes rysten på hovedet, er også formindsket under ridning og longering. Hun er blevet meget mere rolig på staldgangen, og man kan se på hendes øjne at hun hviler mere i sig selv, ligesom den gang vi købte hende. Hun bliver heller ikke lige så forskrækket over ting mere.
Vi har prøver at sætte Anquilla sammen med en af de andre heste, og nu står de og sover op og ned af hinanden, og Anquilla er slet ikke så sur mere.
Hvad forårsager hovedpine hos din hest?
Hovedpine hos heste kan have flere årsager, og ofte er det resultatet af traumer som fald, slag eller stød mod hovedet. Det kan også være kommet af for hård hånd under ridning eller hvis hesten træder på longetovet mens den har bid i munden, jeg oplever det også hvis hesten har haft mundspærre på for længe eller hvis de spiser af hønet over længere tid, dette kan forårsage skævt tungeben og låst kæbe som giver hesten hovedpine.
Hvis du selv lider af kæbespændinger, har du sikker oplevet at det breder sig til nakken og op i tindingen, som kan give spændingshovedpine.
Disse skader kan påvirke kraniets struktur, der skal kunne bevæge sig frit for at sikre optimal funktion af hestens nervesystem. Når knoglerne i kraniet bliver låste eller spændte, kan det forstyrre og trykke på de vitale processer, der styres af hjernen og nervesystemet, såsom balance, koordination og bevægelse.
Tegnene på kranielle ubalancer kan være både subtile og åbenlyse. Du kan bemærke, at din hest snubler, har problemer med at bøje sig korrekt eller udviser ubalancer i gangarterne. Andre symptomer kan omfatte hovedskyhed, øget følsomhed omkring ørerne eller ansigtet, og ubehag ved påsætning af hovedtøj eller grime. Hvis du ser din hest gnide sig i hoved efter påsætning af hovedtøj, kan det også være et tegn på spændinger. Hvis du kigger på din hestes øjne og ser et bekymret udtryk (trekantet øjne) og rynker over øjet, kan det være tegn på hovedpine.
Jeg håber, at denne indsigt kan hjælpe dig med at forstå og identificere tegnene på hovedpine hos din hest. At være opmærksom på disse subtile signaler kan gøre en stor forskel i at sikre, at din hest får den rette behandling og støtte. Som altid er det mit mål at bruge min erfaring og viden til at hjælpe dig med at sikre din hests velvære og livsglæde.
E-bog
Oplev enkel og effektiv kranio-sakral terapi med min e-bog “Kranio Sakral Bogen – Øvelser til nakke, kæbe og kranie”.
Til kr. 249,- kan denne ebog blive din, og der er også mulighed for at vælge segmenterede guides til kun 99 kr., hvis du ønsker at fokusere på ét specifikt område.
Hvordan kan Kranio-Sakral Terapi hjælpe din hest af med hovedpine?
Forestil dig, at din hest lever med konstant ubehag, som du ikke kan se, men som du føler i hver bevægelse og adfærd. Hovedpine er en smerte, der kan påvirke ethvert væsen, og for heste, der ikke kan udtrykke deres lidelse med ord, kan det være en stor udfordring at finde lindring. Her kommer Kranio-Sakral Terapi (KST) ind i billedet som en blid og dybdegående løsning, der løsner spændinger og som er smertedæmpende på nerverne.
Terapien hjælper med at frigøre spændinger i kraniets knogler, tungebenet og nakken, hvilket styrker spinalvæskens flow og optimerer nervesignalernes funktion. Dette kan resultere i færre spændinger, bedre muskelopbygning og øget trivsel for din hest.
Kranio-Sakral Terapi (KST) er ikke blot en behandling for hovedpine – det er en helhedsorienteret tilgang, der også kan hjælpe med at løse fordøjelsesproblemer, muskelubalancer og adfærdsproblemer. Hvis din hest har været udsat for et traume eller udviser vedvarende ubehag under ridning, kan Kranio-Sakral Terapi (KST) være en effektiv løsning til at genoprette balancen og forbedre hestens præstation og velbefindende.
Trigeminusnervens - den 5. kranienerve
Trigeminusnerven, er den største sansenerve i hovedet, og spiller en central rolle i, hvordan heste oplever smerte og ubehag i hovedregionen. Når denne nerve bliver hypersensitiv, kan det udløse en række ubehagelige reaktioner hos din hest. Forstærkede sanseindtryk kan gøre hesten lysfølsom og ekstremt sensitiv overfor selv den letteste berøring. Smerten kan også sprede sig til nakke-, kæbe- og tungebensregionen, hvilket kan påvirke både din hests trivsel og præstation markant.
Hovedpine hos heste kan manifestere sig på forskellige måder, og det er vigtigt at forstå disse nuancer for at kunne yde den rette hjælp. Ligesom hos mennesker, kan heste opleve forskellige typer af hovedpine: spændingshovedpine eller måske migræne. Spændingshovedpine kan medføre en konstant, dunkende smerte. Migræne forårsager ofte skarpe, intense smerter.
For mig som terapeut betyder forståelsen af trigeminusnervens rolle, at jeg bedre kan skræddersy behandlingen til din hests specifikke behov. Kranio-sakral terapi kan være en effektiv metode til at lindre hovedpine, da den arbejder målrettet på at afhjælpe nervefølsomhed og genoprette balancen i kraniets struktur. Derudover kan jeg tilpasse behandlingsstrategier, så de adresserer de unikke symptomer, din hest oplever.
Det er min mission at sikre, at din hest ikke kun får lindring fra smerte, men også genvinder sin glæde og velvære. Ved at anvende en holistisk tilgang og forstå de underliggende årsager til hovedpinen, kan vi sammen arbejde hen imod en sundere og gladere hest uden hovedpine.
Nervus vagus- den 10. kranienerve
Jeg oplever ofte, at hovedpine og stress-relaterede problemer hos heste som kan spores tilbage til én specifik kranienerve: Nervus vagus. Denne nerve har udspring bag hestens nakke/øre, og som du nok godt kan regne ud, er dette et meget udsat sted hos hesten da den kan blive forstyrret af pres fra forkert tilpasset hovedtøj, hvis den sidder fast i grimen, hesten kan have slået hoved/nakken op i eks. boksvinduet eller pga. en forskydning på første halshvirvel.
Denne nerve, som er den længste af alle kranienerver, har et omfattende ansvarsområde og påvirker flere af hestens vitale organer som lunger, hjerte, spiserør, mavesæk, tarme, galdeblære og lever. Den er ansvarlig for at sende impulser til disse vitale organer og fremmer dermed fordøjelsen ved at stimulere tarmens bevægelser og mavesækkens produktion af mavesyre. For en velfungerende fordøjelse og optimal trivsel er det afgørende, at denne nerve fungerer korrekt.
Men Nervus vagus har også en anden vigtig funktion, som tit bliver overset. Nerven er nemlig en central del af hestens afspændingssystem, som er blevet dannet af parasympatiske nervetråde allerede under fosterstadiet. Det betyder, at nerven hjælper hesten med at opretholde ro og afslapning. Hvis denne nerve klemmes eller irriteres så den ikke fungerer optimalt, kan hesten ende i en konstant stress- eller flugtreaktion, hvilket kan føre til adfærdsmæssige udfordringer.
Så har du en hest med Nervus vagus-problemer har du nok en følelse af at din hest sjældent kan slappe af under ridning, fra det øjeblik du sætter dig i sadlen, kan hesten føles spændt og nervøs. Det er som om, hesten konstant er på vagt og afventer fare. Denne uro kan komme til udtryk i, at hesten er anspændt i kroppen, har svært ved at bevæge sig smidigt og reagere overdrevet på små stimuli i omgivelserne – såsom en skiftende skygge, en lyd eller bevægelse langt væk. For rytteren kan det føles som om, man rider på en tikkende bombe, aldrig helt sikker på, hvordan hesten vil reagere.
Nervus vagus er en vigtig del af det parasympatiske nervesystem, der strækker sig fra hjernestammen ned til bughulen. Hos heste, som hos mennesker, kontrollerer den mange organer, herunder hjerte, lunger og fordøjelsessystemet.
Den passerer gennem halsen og brysthulen, hvor den stimulerer strubehovedet, hjertet, lungerne og tarmene. Nervus vagus er en af de længste nerve i hestens krop.
Headshaking: En kompleks og overvældende udfordring
Det er en stor frustration og bekymring for enhver hesteejer, når ens hest begynder at vise tegn på headshaking eller hovedrysten. Headshaking kan være alt fra en lejlighedsvis nikken til situationer, hvor det påvirker hesten så meget at den ikke kan blive trænet, og dette er ikke bare en irriterende vane; det er ofte et symptom på en dybere liggende problematik, og de mange mulige årsager kan gøre det svært at finde den præcise årsag. Det er hjerteskærende at se ens hest lide, og derfor er det vigtigt at overveje alle muligheder. Fra mine erfaringer ved jeg, at headshaking kan være forårsaget af en række faktorer som, allergier, tandproblemer, traumer, nerveirritation, biomekaniske problemer, spændinger og låsninger omkring hesten kranie.
Kranio-sakral terapi fokuserer på at lindre spændinger og ubalancer i kraniet, halsen, rygsøjlen, og korsbenet, som ofte kan være medvirkende årsager til headshaking. Når jeg arbejder med din hest, er det vigtigt at forstå, at kraniet skal kunne bevæge sig frit, for at sikre optimal funktion. Hvis der opstår blokeringer eller spændinger i disse knogler kan det forstyrre nervesignalerne og føre til symptomer som headshaking.
Mit mål med kranio-sakral terapi er at genoprette den naturlige bevægelse mellem kraniets knogler og forbedre flowet af cerebrospinalvæsken. Denne væske er afgørende for centralnervesystemets funktion og hjælper med at beskytte hjernen og rygmarven. Når flowet er optimeret, kan din hest opleve en betydelig forbedring i både komfort og velvære.
Jeg forstår, hvor frustrerende det kan være at se din hest lide, og jeg er her for at hjælpe. Min erfaring med kranio-sakral terapi viser, at denne tilgang kan være en game-changer for heste med nerve relaterede problemer. Hvis du står overfor denne udfordring, er jeg klar til at arbejde sammen med dig for at finde en løsning, der kan bringe din hest tilbage til balance og velvære.
Tak fordi du tog dig tid til at læse med.
Jeg håber, at mine erfaringer og indsigt omkring både kranio-sakral terapi og de udfordringer som headshaking og hovedpine kan være, har været både oplysende og inspirerende.
Heidi Kjærgaard. Kranio-hest.dk
KURSER
Kurser til hesteejer, som ønsker at arbejde med hestens velvære og smidighed.
På kurserne vil du lære om hestens anatomi, bevægelse og du får grundlæggende teknikker indenfor kranio sakral terapi. Vi veksler mellem teori og praksis (hands-on uden i stalden) og urset er bygget op over 3 moduler og afholdes både på Sjælland og Jylland.